Velkommen til

C-kursus på AUE

Underviser er Henning Karlby indtil 2004

Kurset henvender sig til studerende på 4. semester D/E, samt til studerende som har brug for viden om grundlæggende C-programmering.

På kurset anvendes lærebogen:
Deitel & Deitel, C How To Program, Introducing C++ and Java, Prentice Hall, Third Edition eller nyere.
ISBN 0-13-089572-5. Sidehenvisningerne er til denne bog.

På siderne til lektionerne er der læsevejledninger til de enkelte kursusgange.

Lektionerne har følgende overskrifter:
  1. Introduktion til C og noget om input/output
  2.
Løkker
  3. Grundlæggende Forgreninger
  4. Funktioner og Procedurer
  5.
Arrays og Strenge
  6. Pointers
  7. Strukturer (Records)
  8.
F
iler og filhåndtering
  9.
Memory management og Lænkede lister
10. Maskinnær programmering

Undervisningen vil foregå ved, at der ved undervisningens begyndelse, første gang vil blive givet en introduktion til kurset, samt en gennemgang af nogle af de grundlæggende kommandoer, således at det bliver muligt at komme i gang med programmeringen.

De følgende kursusgange starter med en repetition af det pensum, som blev gennemgået den foregående gang. Dette vil vare ca. ½ time. Derpå går man til grupperne og arbejder med de øvelsesforslag, som kan læses på siderne med læsevejledningen til den pågældende lektion. Kl. 10.45 mødes vi igen i klasselokalet til gennemgang af det nye stof, dvs. det pensum der skal arbejdes med den følgende gang.

Til hver kursusgang er der nogle eksempler på hjemmesiderne, disse eksempler vil jeg anbefale, at I selv indtaster. Det at indtaste et program giver erfaring med programmet. Ofte vil blot det at indtaste et program give fejl ved compileringen, således at I derved får erfaring ved at finde ud af, hvad forskellen er på det, der står på hjemmesiden, og det I har indtastet. Nederst på hver kursusside vil der være link til c-filer med eksemplerne, går det helt galt med jeres indtastning, kan I hente teksten der og sammenligne jeres indtastning med min originale kildekode.

Det anbefales kraftigt, at I konstruerer de foreslåede små øvelsesprogrammer, disse vil give jer værdifuld erfaring, inden I skal i gang med jeres projekt. Løsningerne til øvelserne vil kunne hentes nederst på siderne for de enkelte kursusgange, efterhånden som vi kommer igennem kurset.

Lærebogen handler om C til UNIX og Linux, men vi bruger Borland-C, dette giver nogle små forskelle. Borland-C kaldes ofte ved sit gamle navn, som var Turbo-C, derfor opretter den automatiske installation af programmet ofte en mappe med navnet TC. Borland-C vil være installeret på instituttets maskiner.

Ved henvendelse til Henning Karlby kan man få en udgave af Borland C++ 5.02, som det er lovligt at installere på sin egen maskine.

Hvis man ønsker at anvende en C-compiler til PC, som svarer mere til UNIX end Borland-C, kan en sådan hentes gratis på adressen: www.bloodshed.net. Vælg derpå: Dev-C++ 4 downloads : Den hurtigste site at hente fra er derpå: Download from Simtel.net. Derpå vælges Denmark som download site.

www.bloodshed.net kan også hentes en C-compiler til Linux.

I Aalborg anvendes bogen: A Book on C, bogen er ikke så let at læse som den der anvendes i Esbjerg, men kan anvendes som opslagsbog, særligt hvis man arbejder med C på Unix-baserede maskiner.